søndag den 31. januar 2010

Søvnig søndag...


Vejret blev ikke til gå tur fotos, men bare til indendørs hygge med familien. (har faktisk fundet teknikken så jeg kan fotografere fuglene indendørs fra, med en ordenlig linse!) Foto*manden er vendt hjem med alle lemmer i behold og klar til at hjælpe med endnu et DIY projekt. Vi har bestilt forsatsruder med energi glas til havestuen og hold kæft, de er tunge. Derfor et projekt jeg ikke kan klare på egen hånd. Gudskelov, ser det ud til, at jeg har målt rigtigt og at glasset passer! Her skruer Fru Sommer holdedimserne fast og jeg er allerede så glad for vores nye investering, at jeg ikke kan forstå, hvorfor vi ikke har gjort det noget før! Endnu et skridt nærmere en varm systue er taget!

lørdag den 30. januar 2010

2 timer i sne, sol og kulde...

Ungerne og jeg gik en laaang tur i det kolde, men smukke vejr.
Her er lidt billeder fra turen, der blandt andet bød på en tur ud på isen på Slotssøen. Sidst jeg var på søen, var på skøjter i 1981! Solen gik ned bag byen og slottet. Lyset på himlen over Jægerbakken var så smukt og det kan jeg desværre ikke bevise, da batterierne på begge kameraer gik samtidigt. Flot fru Sommer. Hvis vejret bliver lige så fint i morgen, må jeg tilbage og fotografere lidt fra Barokhaven. Sjovt som sne og lys giver nye grafiske motiver.

















fredag den 29. januar 2010

Det ses nok ikk?

Troede naivt, at jeg lige kunne nå en "morfar" uden at kollega opdagede det?
Vikarierer for Foto*manden og billedet taler sit tydelige sprog;
for lidt nattesøvn og for meget arbejdsliv?

onsdag den 27. januar 2010

Åh Baby, åh Baby Blue...



En skøn aften alene med Foto*manden, lidt god mad og drikke og så et par timer på Betty Nansen Teateret. I selskab med Steffen Brandt og Trine Dyrholm. Og Bob Dylan ikke mindst. Blandet med ualmindelige dygtige musikere og dansere . Whauuuu, en forestilling. Smæk til Smagsdommerne på DR 2, for ikke at forstå stykket. Kender ikke så meget til Bob Dylan, (?) men kender til Steffen Brandts tekst og musik igennem de sidste 30 års flittig lytning! Og konstelationen mellem Hr Brandt og Frk Dyrholm var fantastisk. Lige præcis i det sidste minut af forestillingen skete der et eller andet magisk på scenen og jeg blev ramt lige i hjertekulen. Det var med tårerne trillende og mascaraen løbende, at jeg forlod teateret. Og da jeg genhørte nummeret "For at få dig til at blive" her til morgen, var det igen med våde øjne. Simpelthen fordi Steffens jydske poesi, genialitet og musikalitet minder mig så meget om ham her.
Så enkelt er det!

(foto lånt fra bettynansen.dk)

lørdag den 23. januar 2010

Bloggere, hjælp mig i min "nød"...

Jeg har ligget med migræne onsdag, torsdag og fredag. I dag har jeg "bare" knald i låget! Næsten 4 dage med nedrullede gardiner, brækspand og solbriller. Jeg har spist jeg ved ikke hvor mange panodiler og stærke piller - lige meget hjælper det. Det er kun 20 dage siden sidst, idet jeg lå hele nytårsaften og kun med hjælp fra en afspændingspædagog, nåede med til nytårsfesten! Men hun kan desværre ikke komme flyvende hver gang den er gal. Og jeg er altså lidt træt af alle de piller, som jo kun gør at jeg falder i søvn. Migrænen er der stadigvæk. Derfor spørger jeg nu lige ud i blogland: Kender du til migræne? Hvad gør du? Kender du til en migræne-specialist? Kan man blive scannet? Har du prøvet alternativ behandling? Zoneterapi? Akupunktur? Et hvert godt råd vil blive modtaget med kyshånd. (stærkere piller er ikke en mulighed) Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du har en længere kommentar. (min mail står ude i højre side)
På forhånd tak...
Hvordan det så lykkedes mig, at komme på benene i forgårs står lidt uklart. Men med Mummy Dearest og Firbenets hjælp kom jeg altså ned til Smedien, som havde arrangeret farvelfest med "rødvin og en saltstang". Jeg fik de dejligste ord med på vejen og blomster og chokolade fra glade kunder, som jeg har betjent de sidste 8 år. Den skønneste gave fra chefen var dog 4 timers privat sangundervisning, samt en "medalje" med en flot brillant.

Søde ord, blomster og chokolade. (allerede spist!)
Medalje, som også kan bruges som vedhæng i kæde.
Flere søde håndskrevne ord.
Til slut er jeg nød til at vise dagens fund. Trængte til at få lidt frisk luft efter så mange dage under dynen og gik en tur i parken. Da mine fingre var rød-frosne, slog jeg vejen forbi min yndlings-røde-kors-genner for at få varmen. Her er hvad der stod: Min nye kaffekande! Som jeg ingen skrupler har ved at tage i brug. Den har nemlig aldrig været brugt! Og passer fint til min havregrøds-gryde samt suppe-gryde, som er fundet sammet sted - også med orange lotus. Jeg gik hele vejen hjem med den i hånden og nu står den her på bordet og smiler til mig!
I skrivende stund er migrænen overstået og hovedpinen på retur. Mit håb er en rolig aften og en stille søndag, hvor jeg kan være bare lidt for min familie.
Jeg håber, at nogen sidder derude i blogland med de vise migræne sten og ikke tøver med, at skrive til mig. På forhånd tak og god week-end.

mandag den 18. januar 2010

Fløde til kaffen!

Neiiii-hvor-ærgeligt-at-Konditter-datter-har-glemt-en-af-sine-fremlæggelses-Sarah-Bernhard-kager-i-køleskabet-netop-som-jeg-skulle-have-kaffe-pause!!!
Overtrækschokoladen tænkte jeg mig til!

lørdag den 16. januar 2010

1, 2, 3 Clevin. Eller genbrug på jobbet...

1. Paprør fra fremkalderpapir.

2. Elastikker fra engangskamera.

3. Lidt tapet

Tada, en blyant-sakse-altmulig-holder.

Bagt med kærlighed...

Hjerteformet hjemmebag med tandsmør og nyeste loppefund...

onsdag den 13. januar 2010

Der er Street Art og...

- Ice Art?

Eller har fænomenet her, mon sit eget navn?

mandag den 11. januar 2010

Brainstooooorm.

Har haft krea*designteknolog.stud*veninde (det må jeg da godt kalde dig ikk?) til kaffe og brainstorm. Bare fordi man kan betjene en stofsaks og en symaskine er det jo ikke ensbetydende med, en selvskrevet salgs-succes? Så hjernen arbejder på højtryk og med ord som; "kernehistorie", "identitet" og røde tråde(!) Og hun spørger om alle de rigtige ting, som jeg ikke helt kan svare på endnu. Men som jeg skal gå og summe over, med en blok og blyant inden for rækkevidde.
Hmmm.
Skal afsted til min første time i "solist-klassen", som er et nyt tiltag i forbindelse med mit gospelkor. Vi skal arbejde intenst med vejrtrækning, mavestøtte, solosang osv. Mon ikke samværet og energiudladningen fra koret kan rulle en lavine af gode og kreative ideér, som jeg kan arbejde videre med, når jeg kommer hjem?

fredag den 8. januar 2010

Hyggebuks søger ben!

Hyggebuks oprindelig syet til Mummy Dearest. Nogen mente, at det lignede hun gik rundt i natbukser (!) ( øhh ja, og hva så ?) og derfor kom de retur. De er for korte til mine stænger og derfor til salg. Så har du lyst til at gå året i møde i en hyggebuks syet i (Liberty look-a-like købt på E-bay) blomstret bomuld, så send mig en mail. Buksen har elastik i talje og fødder og passer derfor de fleste. Har kun været på én gang. Indvendig benlængde: 74 cm. Udvendig: 96 cm. Talje: 100 cm (målt uden elastik) Pris: 350,- (det er da billigt hva?)


Dagens outfit...

Stærkt inspireret af gårsdagens buksekøb, kom dagens outfit til at se sådan her ud - temmelig 70ér agtigt. Du må klikke på billedet, hvis du gider se det tættere på.
Jeans; Gentlemens affair.
Skjorte med print; AnnaLises fra dengang.
Poncho; Creme de la creme....
Solbriller; Mary Quant på Ebay.
Sandal i læderflet og armbånd; loppemarked.
Guldcreoler i 14 kt; Guldsmedien.

torsdag den 7. januar 2010

Uden mad og drikke. Og shopping...

-duer Fru Sommer ikke. Efter skøn, massage og en enkelt tudetur, trængte jeg til lidt frisk mascara og en gåtur! Turen gik forbi et udsalg og haps; outfittet til Roskilde er klar! Fejrede de gode fund på bedste vis; en god økologisk salat med tilhørende kaffe hos de søde piger i Kaffebaren. Straks var det blå humør lidt mere rosenrødt!

Grå Tunika fra Selected Femme. Sort Tunika med broderi fra Etui. Denim jeans i vaskeægte 70ér stil fra Gentlemen´s Affair. Hvid flæsenederdel fra Blå Kors. Ialt 338,-

Roskilde kom aaaaaaaaaaaaaaaan...


onsdag den 6. januar 2010

Sindstilstand?

- Bare stilstand!
Mit hovede ser sådan her ud. Indefra. Cirka.