En epoke er slut...

Den aller-aller-aller-sidste skole*mad*pakke til Montana

er smurt med masser af kærlighed...

Første skoledag 1999.

Sidste skoledag 2009.

"Ved i hvorfor her er mylder?"

"- Det´fordi der´en, der fylder... Mummi, det er dig vi hylder - fødselsdag, fødselsdag."

Ja, sådan blev jeg vækket her til morgen. Og med flag, morgenmad og Dannebrog på flagstangen

Samt gaver. De dejligste gaver. Med håndskrevne kort. Nu er familien ude af døren og jeg nyder en stille stund med kaffe og en croissant. Skal afsted til massage og senere nyde en frokost med foto*manden på kaffesøstrenes øko*bar. I aften skal jeg synge gospel med glade mennesker.

Sådan har jeg valgt, at fejre min dag i år. Med de mennesker jeg elsker og med de ting, der gør mig glad!

Mange tak til familie og søde venner, der huskede min postkasse, sms, mail, facebook og Dannebrog i haven. God dag til jer også.

Livet er en morgengave...

I dag har min elskede morbror; Overlæreren, fødselsdag. Eller havde. For han valgte, ikke at fejre flere. Men jeg fejrer ham. For jeg savner ham. Helt ind i mine knogler. Som gør så ondt, at kun tårerne kan afbløde smerten.

Nu hejser jeg flaget og går i køkkenhaven. For at så radiser, gulerødder, persille og ærter.

Rigtig mange ærter.

Åbner en øl og drikker den af flasken. Skåler med Overlæreren.

Og synger verdens mindste heltekvad.

Luften var 20,

vandet var 13,

og pigen var;

nåh ja, otteogtrediveogtrekvart...